Om mig

Baggrund

Jeg er uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet og er efterfølgende autoriseret som psykolog af Psykolognævnet.

Jeg har tidligere været ansat i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Roskilde Kommune i en årrække. Jeg har løbende efteruddannet mig indenfor Acceptance and Commitment Therapy (ACT) som er en adfærdsterapeutisk teoriretning. Derudover er jeg en del af ACT akademiet i Danmark. Jeg er endvidere efteruddannet i Emotionsfokuseret Terapi (EFT) til individuelle, par og familier. Og jeg har gennemført specialistkurser i Metakognitiv terapi til behandling af OCD og generaliseret angst (GAD). 

Jeg har bred erfaring med behandlende samtaleforløb målrettet voksne, unge og par. Jeg har erfaring både med længere og kortere samtaleforløb, rådgivning og støttende samtaler i belastende situationer samt behandling målrettet specifikke psykiske lidelser. 

Den primære teoretiske referenceramme jeg arbejder med er Acceptance and Commitment Theray (ACT). ACT tilhører 3. bølge af kognitiv adfærdsterapi, men udmærker sig ved at være en ren adfærdsterapi. I ACT arbejder vi derfor med adfærdsforandringer. Det betyder at vi sammen skal kigge på hvad du kan gøre for at forandre dit liv. Jeg vil derfor være interesseret i at høre hvad der giver dit liv mening og værdi og hvad du virkelig brænder for. Jeg vil også gerne høre hvad du oplever står i vejen for det liv du gerne vil leve og hvordan du håndterer de barrierer, som du oplever at der er. I samarbejde kan vi kigge på om der er nogle strategier som måske kan fungere bedre for dig end dem du har brugt hidtil, for at få det liv du drømmer om.  

Jeg har tidligere rådgivet fagprofessionelle og familier om børn med varierende trivselsproblematikker, kognitive udfordringer og forskellige diagnoser bl.a. ADHD og autisme. Jeg har erfaring i at udarbejde psykologiske vurderinger samt i at administrere kognitive tests, opmærksomhedstests og angst- og depressionsscreeninger.

 

Oversigt over min baggrund

Specialistgodkendt kursus i KAT- og MCT-behandling af OCD hos børn og unge, april 2023
Uddannelse i Emotionsfokuseret Terapi til individuelle, par og familier, Marts 2023
Gennemført kurset "Metakognitiv terapi til børn med generaliseret angst", Oktober 2022
Medlem af ACT akademiet v/Rikke Kjellgaard -et netværk for behandlere der anvender terapiretningen Acceptance and commitment therapy
Autoriseret som psykolog af Psykolognævnet, 2020
Specialiseringsmodul 5.2, "Barnets psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelser", 2019
Specialiseringsmodul 5.3, "Angstlidelser og kognitiv adfærdsterapi (KAT) behandling hos børn og unge", 2019
Specialiseringsmodul 5.3 "Psykologisk udredning, børn", 2018
Specialiseringsmodul i pæd. psykologi for psykologer, 5.8, "Efteruddannelse for psykologer i PPR - Roskilde-Gladsaxe Modellen, Nye tider - nye muligheder", 2017
Uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet, 2017