Depression
Depression
Depression optræder ofte sammen med andre psykiske lidelser, bl.a. OCD, PTSD, ADHD, autisme, spiseforstyrrelser m.fl. Alle mennesker oplever modgang og tab i løbet af livet, hvorfor man godt kan have depressionslignende symptomer, uden at det udvikler sig til en egentlig depression.
De mest almindelige vanskeligheder, der kendetegner en depression er:
- Negative tanker. Man kan være overoptaget af at nedgøre sig selv og plaget af konstante kritiske vurderinger af sig selv og ens fremtid. Fx ”Jeg kan da heller ikke finde ud af noget” eller ”Det bliver aldrig godt igen”.
- Manglende motivation. Det kan være svært at aktivere sig selv pga. manglende lyst. Hvis omgivelserne spørger hvad man har lyst til vil svaret ofte være ”Ikke noget”.
- Nedsatte kognitive funktioner. Dvs. overblik er svært, hukommelsen er forringet, det er svært at koncentrere sig og fastholde opmærksomheden. Nogle mennesker med en depression kan frygte om de er blevet ramt af demens og kan have svært ved at følge med i fx film på tv eller læse avis.
- Fysiske symptomer i form af smerter eller en lavere smertetærskel kan også være følger af en depression. Ligeledes kan den ramte føle sig meget træt, men samtidig opleve store søvnforstyrrelser (har enten meget svært ved at sove eller sover langt mere end vanligt).
- Nedsat eller ingen sexlyst
- Følelsesmæssige problemer som et generelt sænket stemningsleje, en følelse af at være ”flad” eller konstant trist, det hele følelse gråt og ”leverpostejsagtigt”. Ofte kan denne følelse af tristhed give anledning til stor skam og skyld og sætte gang i tanker om at ”det er også for dårligt at jeg er så trist når jeg nu burde være glad og taknemmelig over mine børn, mit job, min familie, mine venner osv.”
- Adfærdsmæssige mønstre i form af inaktivitet og tendens til at isolere sig socialt.
- Endeløse grublerier om ting der er sket tidligere.
Diagnostiske kriterier for depression
Der er forskellige diagnostiske kriterier som skal være opfyldt jf. WHO ICD-10, for at man taler om depression. Nedenfor ses en overordnet skitse over hhv. generelle kriterier, kernesymptomer, ledesagesymptomer samt sværhedsgrad:
Generelle kriterier
Symptomvarighed over 2 uger
Ingen maniske eller hypomaniske episoder – dvs.
IKKE symptomer, som sygeligt opstemthed, øget hastighed i tale og tanker, overdreven selvtillid, høj aktivitet
Ingen organisk ætiologi – dvs. at det kan udelukkes, at en psykiatrisk lidelse skyldes en sygdom i kroppen eller en skade i hjernen.
Kernesymptomer
Nedtrykthed
Nedsat lyst/interesse
Nedsat energi eller øget trætbarhed
Nedsat sexlyst
Sværhedsgrad
Let depression: mindst to kernesymptomer og mindst fire symptomer i alt.
Moderat depression: mindst to kernesymptomer og mindst seks symptomer i alt
Svær depression: alle kernesymptomer og mindst fem ledsagesymptomer
Ledsagesymptomer
Nedsat selvtillid/selvfølelse
Selvbebrejdelser/skyldfølelse
Tanker om død/selvmord
Tænke- og koncentrationsbesvær
Agitation/hæmning
Søvnforstyrrelser Ændringer i appetit og vægt
Sådan behandler jeg depression
En depression er ikke en entydig størrelse, der kommer til udtryk på samme måde hos alle dem, der har lidelsen. Der er forskellige sværhedsgrader af en depression og symptomerne varierer stærkt fra person til person.
Når jeg behandler mennesker med depression, vil jeg derfor indledningsvis spørge grundigt ind til hvilke symptomer der er fremherskende hos dig. Ofte kan funktionsniveauet være påvirket – dvs. der kan være en tendens til at miste lysten helt til ting man tidligere har fundet glæde ved. Det kan være svært at komme ud af døren, svært at finde motivationen eller overskuddet til at være sammen med venner og familie, svært at komme afsted på job osv. Med afsæt i din konkrete situation kan jeg hjælpe dig med at vurdere, om der er behov for en sygemelding fra dit arbejde/skole. Jeg kan også hjælpe med hvordan du forholder dig til ledere på arbejdspladsen eller andre konkrete forhold, som er vigtige for dig at få styr på.
Nogle mennesker har gavn af at vi sammen planlægger overkommelige og overskuelige aktiviteter eller gøremål helt konkret ved at udarbejde et skema. Dette kan være en hjælp i den første akutte fase umiddelbart efter en evt. sygemelding.
Derudover vil jeg typisk spørge til, hvad du indtil nu har forsøgt for at håndtere eller slippe af med de depressive følelser. Vi vil sammen kigge på om det du har gjort så har virket efter hensigten samt hvordan det har påvirket den måde du har handlet på. Herefter vil vi undersøge, om det har ført dig i retning af det liv, der for dig er meningsfuldt. Og hvis dette ikke er tilfældet – så vil vi kigge på hvad depressionen stiller sig i vejen for, dvs. hvad det er for et liv du går glip af, pga. depressionen.
Jeg møder mange mennesker med en depression der plages af negative automatiske tanker som fx ”jeg er ikke god nok”, ”jeg gør altid noget forkert”, ”det bliver aldrig anderledes med mig” osv. Nogle mennesker er så plaget af disse tanker, at de næsten ”bliver ét” med tankerne. Indenfor ACT arbejder vi med hvordan du kan få ændret dit forhold til tankerne i stedet for at beskæftige os med, om tankerne er sande eller falske. Til dette arbejde introducerer jeg af og til forskellige små øvelser, hvis du er ok med det.
Mange mennesker med en depression forsøger at tage kontrol over deres følelser og tanker ved at forsøge at undgå at mærke dem. Dette kan komme til udtryk ved, at de undgår specifikke situationer eller steder, at de trækker sig fra deres kære, at de spiser for lidt eller for meget, drikker eller ryger for meget, udøver selvskadende adfærd, for blot at nævne nogle få. Men når al opmærksomheden går til at forsøge at undgå de ubehagelige følelser, så sker det på bekostning af vores opmærksomhed, energi og overskud.
Jeg vil derfor hjælpe dig med at for øje på hvor det er du gerne vil hen i dit liv – afklare hvad der har værdi – og hjælpe dig med at fastsætte overkommelige mål som bringer dig i denne retning.