Betingelser

Hvis du har behov for at melde afbud til en planlagt samtale, skal dette ske hurtigst muligt og senest kl. 12.00 dagen før den aftalte tid. Afbud senere end denne tid eller udeblivelse fra en planlagt samtale, afregnes til fuld pris, dvs. til kr. 1100,- for en individuel samtale og kr. 16500 for en parsamtale/forældrerådgivning. Såfremt du har en betalingsgaranti fra et forsikringsselskab, er taksten for udeblivelse uden rettidigt afbud mellem 800-1100 kr afhængigt af hvilke vilkår forsikringen er omfattet af. Afbud skal ske pr. mail eller sms.

Jeg skriver journal og opbevarer denne i 5 år jf. Psykologloven (https://www.dp.dk/radgivning/psykologen-loven/journalpligt/). Det er udelukkende mig der har adgang til journalen og du har ret til at bede om agtindsigt i din egen journal.

Det er altid muligt at afholde samtalen online i stedet for ved fysisk fremmøde. Jeg sender et link forud for samtalen som du/I kan logge ind på. Ønsket om at tale sammen online kan både være af Corona-hensyn eller for at øge fleksibiliteten. Det er ligeledes muligt at gennemføre samtalen pr. tlf. hvis det ønskes.

Jeg har tavshedspligt om det vi taler om jf. Sundhedsloven (https://www.dp.dk/wp-content/uploads/psykologers-tavshedspligt.pdf). Det vil sige, at jeg ikke fortæller andre om at en klient går hos mig, ligesom jeg heller ikke deler indholdet af det vi taler om med andre. Hvis samtaleforløbet betales helt eller delvist af en kommune eller af en sundhedsforsikring, vil CPR-nr. og antal behandlingsgange dog deles med den betalende instans. Der forudsættes et automatisk samtykke hertil ved oprettelsen af sagen.

Hvis du er syg eller har mistanke om at du er smittet, så mød ikke op i klinikken. Meld hellere afbud, så finder vi en ny tid til dig hurtigst muligt. Under samtalen sidder vi med god afstand (1-2 meter) og der er sprit til rådighed i klinikken.
Der gælder for Covid 19-relaterede afbud de samme afbudsfrister og honorarer for udeblivelse/for sent afbud, som ved øvrige afbud (se ovenfor på denne side). Kan du ikke nå at melde rettidigt afbud grundet fx symptomer på sygdom, så er det altid muligt at ændre samtalen til en online konsultation eller en tlf. konsultation. På den måde kan du alligevel gøre brug af din tid. Skriv blot til mig forinden, så sender jeg dig enten et online link til samtalen eller ringer dig op på den aftalte tid.

Der indsamles cookies ved besøg på denne hjemmeside

Jeg anvender et GDPR godkendt elektronisk journalsystem som er 100 % krypteret. Min computer er sikret med kodeord, virusbeskyttelse osv. Når jeg sender mails med personfølsomt indhold, så sender jeg via en krypteret forbindelse, hvor du bliver bedt om at logge ind med et password.

Ønsker man som klient at klage over en autoriseret psykolog, kan dette ske ved henvendelse til Psykolognævnet. Psykolognævnet fører tilsyn med autoriserede psykologer og vurderer om psykologen har udført sit arbejde med den omhu, samvittighedsfuldhed og uhildethed der kræves jf. Lov om psykologer. Psykologen medvirker aktivt til udredning af klagesager.